Trazzeltazz Chewing Gum Of Atlas
"Skipper"


Skipper har flyttat hem till Catrine, Finn, Caroline, Jacob och Sarah i Danmark


Hej Jenny

Endelig lidt nyt her fra Danmark. Skipper vokser og vokser. Her er et billede, da han stadig var lille...
Jeg går stadig til hvalpetræning med ham. Første hold vandt Skipper første præmien ved en lydighedskonkurrence. Han skulle gå i snor, sit, på plads, bliv og komme på kommando, stå på et bord og blive undersøgt af dommeren, gå igennem en lang tunnel, gå forbi tre skåle med mad. Han klarede det så flot, at han vandt. Den eneste hund, som turde gå igennem tunnelen. Han startede kurset for to måneder siden med at sove tiden igennem, nu er han kommet meget langt på så kort tid.

Han elsker at lege med os. Når han trænger til aktivitet, kommer han hen til en af os og siger vuf, lægger en ting ved vores fødder og kigger op på os og siger : Kom leg med mig...".
Han elsker at apporterer og bringe ting tilbage. Vi lærer ham at gå bagom benene og sidde pænt på plads. Han elsker det.
Han kan slet ikke lide vand. Hans ynglings legeplads er godt nok ved stranden, men han vil aldrig ud i vandet. Også når det regner, kan vi ikke lokke ham ud. Nej tak, ingen våde og beskidte poter, tak, siger Skipper. Vi tager ham selvfølgelig ud i regnvejr alligevel, men hvor bliver han glad, når han endelig er hjemme igen. Så går han direkte hen til håndklædet og vil tørres. Herligt:-).

Skipper elsker alle andre hunde. Han kan ikke få nok af at lege. Både med store og små. Han er ikke bange for noget, heller ikke lyde eller larm.
Om aftenen går han i seng ved 21 tiden og sover til næste morgen kl.6. Han sover først lidt på gulvet ved mine fødder ved sofaen. Så rejser han sig og går over i sin kurv ved siden af sofaen. Lidt senere går han ud i køkkenet, hvor buret står. Det falder han så helt til ro. Han elsker at sove i sit bur. Vi lukker det ikke.

Han sover alene i køkkenet og kan gå ind i stuen om natten, hvis han har lyst. Han er helt rolig og siger ikke noget. Sover godt og bliver bare glad, når den første vækker ham om morgenen. Vi har sovet på sofaen de første 6 uger, så han ikke var alene en eneste nat, før han selv var klar til at sove igennem. Nu er det ikke noget problem.

Han er helt klart " mors dreng". Men det er jo også mig, som går til træning med ham og opdrager ham mest.
Børnene elsker han så højt. Han kender dem nu ved navn og kan ikke få nok af at være i deres nærhed. Når han bliver træt, går han bare ind i sit bur. Der er dejligt, fred og ro.

Finn har også sit helt specielle tag på ham. Han er klart overmanden i huset. Skipper har stor respekt for ham.
Jeg skal nu finde på flere gode aktivitetslege til Skipper. Han har brug for hjernegymnastik. Han snuser sig frem til alt og vil helst finde sin mad forskellige steder i stedet for bare at få det serveret i sin skål. Det er næsten for kedeligt for ham.

Hans mave er lidt sart, så vi har måtte skifte til et andet fodermærke. Han får nu noget andet tørfoder med lam og ris, som vi håber, han kan tåle bedre. Han ser i hvert fald ud til at kunne lide det. Skipper er ikke en hund, der kaster sig over maden. Han kan heller ikke altid lokkes med godbidder, i sær ikke hvis der er andre hunde i nærheden, som f.eks. til træning. Så der har jeg fået kamp til stregen:-).

Skipper er god som dagen er lang. Han har et meget roligt gemyt, sover meget, leger aktivt og er glad for alt nyt.

V er SÅ glade for ham.
Kærlige hilsner
Catrine, Finn, Caroline, Jacob og Sarah